Sanserum

Sanserummet kan give mennesker med nedsat funktionsevne mulighed for positive, sansemæssige oplevelser. Her slapper man fantastisk godt af. Stemningen er harmonisk, tryg og rolig, og man får en god og tæt kontakt til hinanden. Sanserummet er et tilbud, som børnene og de unge ofte selv efterspørger i aflastningen.

Rummet er bygget op af bløde og hårde madrasser omkring en stor, varm vandseng. Boblesøjler giver skiftende lys og en afslappende brummen, og i loftet hænger en spejlkugle. På den ene væg vises oliefarver projiceret ind i en cirkel, der er blinkende lydeffekter. Sammen med stille afslapningsmusik giver disse ting en helt utrolig følelse af at være i en anden verden.

Rummet har også en kugledyne, som virker beroligende på motorisk urolige børn. Den er fyldt med lydsvage plastikkugler, der stimulerer berøringssansen, muskler og led. Vægten af kuglerne giver punktvise tryk på kroppen, og når man vender sig, får man et nyt tryk og respons tilbage til hjernen. Nogle kan lide at bruge kugledynen som underlag, andre at have den over sig.

Om os​

Fonden Opholdsstedet Haudal er et opholdsted for børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser (ASF), herunder ADHD, ADD eller lignende.

Se brochure​, klik her

HAUDAL

​Fonden Opholdsstedet Haudal 

Haudalsvej 50

8472 Sporup
Tlf.: 86 96 84 41
Mail: fondenhaudal@gmail.com

CVR: 29274177

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har givet Fonden Haudal følgende smiley:​